Udskriv

IT-strategi 0-18 års området 2012-2016

IT-strategi 0-18 års området 2012-2016

Digitalisering og brugen af informationsteknologi er et vilkår i et globaliseret videnssamfund.

Overalt er børn og unge i kontakt med digitale medier, og institutioner og skoler har derfor en central opgave i forhold til udvikling af børn og unges dannelse inden for it og medier. Digital dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i brug af it, kompetencer i kritisk informationssøgning, brug af sociale medier og netetik med henblik på at udvikle kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, it og medier tilbyder nu og i fremtiden.

Med web 2.0 er it-brugeren aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet - behov for at kunne vurdere, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle digitale omverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb kompetence til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden.

I Tårnby Kommune ønsker vi et lærings- og udviklingsmiljø på 0-18-årsområdet, der også baserer sig på digitale læremidler og digitaliseret teknologi, der fremmer innovation, personlig udvikling og faglige kompetencer med henblik på øget læring og en højere grad af uddannelsesparathed.

Læs hele strategien IT-strategi 0-18 års området 2012-2016

×

Cookie info