Udskriv

”Skolen til fremtiden"

Skolen til fremtiden

Børne- og Skoleudvalgets politiske visioner i Tårnby Kommune.

Folkeskolereformen - overordnede, nationale, politiske målsætninger

Målet med reformen er at fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

I Tårnby er målsætningen at understøtte disse tre overordnede mål samt de præciserende nationale mål:

  • mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
  • andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år
  • andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år
  • elevernes trivsel skal øges
  • effektmål skal opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau

så mindst 95 % af eleverne efter endt skolegang mestrer de basale færdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og at mindst 96 % af eleverne modtager deres undervisning i almenundervisningen. 

Politiske visioner i Tårnby - "Skolen til fremtiden"

En skole i Tårnby Kommune er en skole, der udvikler sig i overensstemmelse med udviklingen i det omliggende samfund. En skole, hvor hele skolens personale i samarbejde med forældrene og øvrige interessenter skaber læringsfællesskaber, hvor alle elever udfordres optimalt, så eleverne trives, udvikles fagligt og socialt og bevarer lyst til læring gennem hele skoleforløbet.

For at fremme Folkeskolereformens overordnede mål, skal skolerne i Tårnby Kommune arbejde for, at alle elever lærer og trives optimalt i skolen ved at meningsfuld læringsmiljøer præger hele skoleforløbet.

Skolernes dagligdag skal derfor præges af: 

  • at alle aktører omkring eleverne samarbejder og skaber fællesskaber i skolen og i kommunen, herunder specielt inddragelse af forældrene i et forpligtende samarbejde om elevernes skolegang og dannelse af fællesskaber, så alle oplever skolen som inkluderende.
  • deltagelse i forpligtende samarbejde om læring og trivsel på tværs af skoler, sfo'er, klubber, dagtilbud, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder Ungdomsskolen, Musikskolen og Naturskolen, partnerskaber i lokalsamfundet og kommunale myndighedsudøvende og rådgivende funktioner
  • teamorganisering af lærere og pædagoger, hvor teamene udnytter deres faglige kompetencer i et ligeværdigt samarbejde om det fælles læringsmiljø for at fremme målene for børnene læring og trivsel
  • kvalificerede og engagerede undervisningsmedarbejdere, som løbende udvikler deres pædagogiske praksis gennem praksisnær kompetenceudvikling og faglig opkvalificering gennem efter-/videre uddannelse
  • tydelig og innovativ ledelse af dynamiske læringsfællesskaber
  • mål og handleplaner på skolen, som baserer sig på de politisk vedtagne handleplaner og strategier og som angiver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for skolens udvikling
  • klare rammer for en løbende og systematisk evaluering, som sikrer videndeling lokalt og kommunalt i teori og praksis
  • høj faglighed, hvor undervisning i fagene og understøttende undervisning tilrettelægges og gennemføres på grundlag af de ministerielle fælles mål som passende udfordringer for den enkelte elev, så elever oplever mulighed for at få succes med læringsmålene
  • tryghed omkring læringsmiljøet, hvor eleverne oplever undervisning som stabil og struktureret både i indhold og metode
  • bevægelse og praktisk-musiske læringsaktiviteter som en integreret del af undervisningen, så eleverne er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser
  • inddragelse af eleverne i beslutninger om deres skolegang, herunder fritidsdelen i sfo
  • at de fysiske rammer indrettes og udnyttes, så det fremmer mulighederne for forskelligartede aktiviteter

Dette indebærer, at skolen løbende og systematisk vurderer sin praksis og sine resultater i forhold til fastlagte mål for elevernes opnåelse af faglige færdigheder, udviklingen af elevernes alsidige og personlige udvikling samt trivsel og udnyttelsen af de fastlagte ressourcer hertil - og at vurderingen baserer sig på dokumentation og refleksion med henblik på at udnytte opnåede erfaringer til fortsat udvikling.

Plan for evalueringen af implementering af skolereformen det første år

September 2014:

Metode: Spørgeguide til skolerne om igangsættelse af skolereformen ud fra ovenstående kendetegn - hvad er status?

Form: Del af kvalitetsrapport

Februar 2015:

Metode: Fokusgruppeinterview med skolelederne fra alle skoler

Fokusgruppeinterview med 2 lærere og pædagoger fra hver årgang pr. skole

Fokusgruppeinterview med 2 elever fra hver skole

Fokusgruppeinterview med et antal forældre fra skolebestyrelserne

Form: Konklusionerne fra hvert interview samles i rapport, der forelægges Børne- og Skoleudvalget

×

Cookie info