Udskriv

Digital indskrivning til 0. klasse 2016-2017

Digital indskrivning til 0. klasse 2016-2017

Skal dit barn starte i skole til næste år?
Indmeldelse til 0. klasse sker digitalt.

Familier til børn, der er født i 2010 eller som fik skoleudsættelse sidste år, modtager i september indbydelse til informationsmøde på distriktsskolen onsdag i uge 41.

Der orienteres om digital indskrivning, og om hvordan man indskriver sit barn til 0. klasse. VI GØR OPMÆRKSOM PÅ, at digital indskrivning er obligatorisk, og at perioden for indskrivning er i ugerne 45-47. Nogle skoler har åben en aften i uge 47, hvor der tilbydes vejledning i, hvordan man indskriver sit barn digitalt.

Man indskriver børn digitalt her i uge 45-47. Indskrivningen kræver NemID.

Ved spørgsmål omkring samtykkeerklæring bedes du venligst kontakte distriktsskolen.

Ansøgning om skoleudsættelse søges også via den digitale indskrivning, men skema til udfyldelse udleveres fra barnets børnehave.

Opskrivning til fritidsinstitution

Børn, der går i børnehave i kommunen, bliver automatisk tilbudt en SFO-plads.

Fraskilte forældre

Fraskilte forældre, der har aftalt at dele forældremyndigheden, kan selv vælge hvilken adresse, der skal være gældende ved optagelse af barnet i folkeskolen. Det er en forudsætning, at barnet opholder sig lige meget hos hver af forældrene, og at der kan forelægges dokumentation for aftale om fælles forældremyndighed. Henvendelse skal ske til distriktsskolen, hvis der ønskes den anden forælders distriktsskole.

×

Cookie info