Udskriv

Mødregrupper

Moedregruppe

Sundhedsplejersken opretter mødregrupper for mødre i lokalområdet. Det tilstræbes, at en gruppe består af 4-6 mødre. Der kan også oprettes mødregrupper på tværs af lokalområderne - f.eks. for mødre med tvillinger, for mødre med børn født for tidligt og for unge mødre med særlige udfordringer - sidstnævnte dog via en visitationssamtale med en sundhedsplejerske og en sagsbehandler.

Formålet med grupperne er at etablere et netværk blandt børnefamilierne.

En sundhedsplejerske deltager første gang gruppen mødes og dette møde finder sted i sundhedscentret. Du vil forinden modtage en indbydelse med en oversigt over de andre deltagere.

×

Cookie info