Udskriv

Alkoholbehandling

Alkoholbehandling

Har du problemer med alkohol, kan du få rådgivning og hjælp til behandling

Du kan frit henvende dig til et hvilket som helst alkoholambulatorium. Det er gratis at henvende sig i et af Lænkens ambulatorier, og det er ikke nødvendigt at bestille tid. Tårnby Kommune samarbejder med Lænke-ambulatorierne på Vestegnen. Du kan være anonym, hvis du ønsker det.

Hos Lænke-ambulatorierne er der fagfolk, som kan vejlede dig om de muligheder, der er for at få hjælp og komme i behandling. I ambulatorierne arbejder læger, sygeplejersker og alkoholbehandlere med at tilrettelægge et behandlingsforløb, der har fokus på din konkrete situation. Behandlingen fokuserer også på de fysiske, psykiske og sociale følger, det er at have et alkoholproblem.

På ambulatoriet kan du få hjælp til at skære ned i forbruget eller komme i behandling. Du kan også henvende dig, hvis du mener, at en af dine pårørende har et alkoholproblem.

Åbningstider for Lænke-ambulatoriet i Tårnby Sundhedshus: Mandag kl. 9.30 - 12.00 og kl. 15.00 - 19.00 Tirsdag kl. 9.30 - 12.00 Onsdag kl. 9.30 - 12.00 Torsdag kl. 9.30 - 12.00 og kl. 15.00 - 19.00 Fredag kl. 9.30 - 12.00

Lænken Amager: Tårnby Sundhedshus Kamillevej 4-6, 1. sal 2770 Kastrup.

Telefon: 39 45 55 44

Hjemmeside: www.laenken.dk

E-mail: amager@laenke-ambulatorierne.dk

Kontakt: Du kan henvende dig til Handicap- og Psykiatricenter på telefon 32 47 18 21 eller via mail kommunen@taarnby.dk att.: Handicap- og Psykiatricenter, hvis du har yderligere spørgsmål til alkoholbehandling

×

Cookie info