Udskriv

Bedre service for borgere med psykiske udfordringer

Bedre service for borgere med psykiske udfordringer

Aktivitetscentret på Tårnby Skole udvider åbningstiderne. Aktiviteterne vil fremover blive mere udviklingsorienterede og sætter i højere grad brugerne i centrum.

I slutningen af 2012 tiltrådte Sundheds- og Omsorgsudvalget Den Socialpsykiatriske Handleplan. Handleplanen lægger rammerne for udviklingen af socialpsykiatrien i de kommende år.

Som et led i planen udvides åbningstiderne på Aktivitetscentret, som i 2012 flyttede til nye lokaler på Tårnby Skole. Centret er et tilbud til voksne med psykiske udfordringer i alderen 18 til 64 år. Centrets formål er, at forbedre burgerens muligheder for at indgå i sociale sammenhænge.

Centrets aktiviteter vil være målrettet brugernes behov og forudsætninger, og der vil i høj grad være fokus på motion og sund kost.

Mandag og torsdag fra 09:00-16:00 og onsdag fra 9:00-12:00 vil aktiviteterne primært være rettet mod ungeholdet, der består af brugere mellem 18 og 39 år. Tirsdag og fredag fra 9:00- 16:00 og onsdag fra 12:00-19:00 vil være for voksenholdet, der spænder fra 40 til 64 år.

Du kan læse mere om Aktivitetscentret og hvordan man kan tilbydes et forløb her.

×

Cookie info