Udskriv

Ugandavejs værdigrundlag

PLEJEHJEMMET UGANDAVEJS VÆRDIER OG MÅL

RESUME/INDLEDNING

Plejehjemmet Ugandavejs værdier og mål er personalets fælles udgangspunkt for de strategier og handlinger, vi mener er bærende for vores organisation. Vi mener, at vi ved udarbejdelsen af dette materiale har skabt nogle retningslinjer til styrkelse af kvaliteten af vort arbejde.

Desuden mener vi, at vores opstillede værdier og mål er et værktøj, som kan anvendes til at styrke vores faglige profil.

Vi på plejehjemmet Ugandavej har valgt at udarbejde vort "katalog" ved først at beskrive, hvad vi mener, vi skal bruge en målsætning til.

Herefter vil vi beskrive de faktorer, vi mener har betydning for arbejdet med vores beboere samt hvad der er vigtigt at bruge tid på i arbejdet.

Vi vil desuden beskrive, hvordan vi mener opgaven løses samt hvordan vi tror, det er at være gammel, hvad vi tror, man har brug for som gammel og hvad vi tror, man ønsker som gammel.

Med udgangspunkt i et billede i form af en paraply, vil vi gennemgå vort videre målsætningsarbejde.

Vi vil beskrive, hvorledes vi har valgt at de opstillede mål fra Tårnby Kommunes Kommunalbestyrelse, Det Sociale Udvalg i Tårnby Kommune samt Tårnby Kommunes servicedeklaration for plejehjem bliver udmøntet i praktiske handlinger. Vi definerer desuden de ord eller sætninger, vi vælger at tillægge de enkelte mål.

Vi har udarbejdet et værdigrundlag/et fælles fundament/en værdipyramide, som danner udgangspunkt for vores arbejde sammen som kollegaer og i vort arbejde med vores beboere.

I forbindelse med fremtidsværksteder har vi derfor defineret vores egne værktøjer, rettesnore og inspiratorer til hverdagen relateret til målsætning.

OM MÅLSÆTNING GENERELT

Vi kan have opstillede målsætninger for den holdning, som skal præge vort arbejde, men en decideret målsætning for vort arbejde, kan vi ikke opstille så konkret som for f.eks. en produktionsvirksomhed.

Målsætning er dog vigtig, men det er lige så vigtigt, at den forstås og kan anvendes i det daglige arbejde og ikke blot er en flot hensigtserklæring, der er vanskelig realiserbar.

Om målsætning:

  • En målsætning skal være det daglige kompas i vort arbejde
  • En målsætning skal være realistisk.
  • En målsætning skal kunne måles.
  • En målsætning skal have jordforbindelse.
  • En målsætning skal kunne bære, at der tages hensyn til vores forskelligheder samt at der er flere veje til samme mål.
  • En målsætning skal afgrænse arbejdsopgaverne.
  • En målsætning skal gøre det fælles mål tydeligt.
  • En målsætning skal fortælle om de værdier, fagligt som menneskeligt, vi tilstræber at arbejde ud fra.
  • En målsætning skal vise retningen for vores pleje, omsorg og aktivitet.
  • En målsætning skal gøre det muligt med et fælles "fodslaw".
  • En målsætning skal tydeliggøre vores arbejdsopgaver overfor chefer, politikere, borgere, samarbejdspartnere, beboere, pårørende o.a.
  • En målsætning skal forebygge stress, idet vi får afklaret og begrænset hvor vores ambitionsniveau ligger for vort arbejde. Vi får afklaret for os selv, hvad vi vil bevise - og for hvem.
  • En målsætning skal vise, hvad vi vægter at bruge vores tid på, hvordan vi bruger den tid samt for hvis skyld vi gør, som vi gør.

 

For at nå målene må vi som personer derfor

  • Være enige om målene
  • Have det beskrevet helt konkret, så alle forstår det
  • Udarbejde handleplaner for hvert mål
  • Være sikre på, at vi har den fornødne faglige viden.

 

FAKTORER, DER HAR BETYDNING FOR ARBEJDET MED VORES BEBOERE/ÆLDRE

I arbejdet med mennesker skal vi bruge vor person som en vigtig del af arbejdet, ellers bliver det koldt og mekanisk. Samtidigt skal vi bruge vor person professionelt, ellers risikerer vi dårlig opgaveløsning og dermed dårligt arbejde til gene eller direkte ulempe for vores beboere.

At være i den professionelle rolle betyder at bruge sig selv: Sine følelser, sin viden, sin faglighed, sin erfaring etc. Men det kræver, at vi hver især ved hvilken rolle vi skal være i, ellers kan vi ikke lægge den fra os, når vi går hjem fra arbejde.

For at arbejde med ældre er det også nødvendigt, at vi som personale har en faglig viden. Det  er nødvendigt, at vi fortsat opdaterer denne viden, således at vi i takt med udviklingen omkring os også udvikler vort arbejde til fortsat glæde for vores beboere. 

Til denne viden hører bl.a. viden om:

Alderdommens sociologi:

  • Livsformer og livshistorier
  • Alderdommens historie
  • Ældres særlige forhold.

Alderdommens fysiologi og psykologi:

  • Udvikling og afvikling
  • Forandringsprocesser set som udvikling i et afviklingsperspektiv
  • Livsafslutning og død
  • Anatomi og fysiologi
  • Sygepleje og omsorg

Menneskesyn og samfundssyn:

  • Ældrepolitik
  • Ældrepædagogik
  • Ældres forudsætninger og livsvilkår
  • Livsforståelse og livsholdning
  • Etik i ældrearbejdet.

Kommunikation:

  • Kontaktformer og samværsformer
  • Verbal og nonverbal kommunikation
  • Rådgivning og vejledning
  • Samtaleteknik
  • Konfliktløsning
  • Krisehjælp og sorgarbejde.

Ældrepolitik:

  • Ældrepolitiske intentioner
  • Ældres særlige behov
  • Eksisterende lovgivning om økonomi, bolig, arbejde og fritid
  • Rettigheder og regler på området.

Udover faglig viden er det desuden vigtigt, at vi anvender vor erfaring. Det kan være faglig erfaring, men ligeså vigtigt er det, at vi bruger vor menneskelige erfaring.

Som udgangspunkt skal vi være overfor den ældre, som vi ønsker andre er mod os. Vi skal kunne sætte os i den ældres situation, herunder anvende vor intuition og indfølingsevne. 

 

HVAD ER VIGTIGT AT BRUGE TID PÅ I ARBEJDET?

Det er nødvendigt, at vi definerer, hvad vi synes er vigtigt at bruge tid på i arbejdet for at kunne arbejde videre med målsætning. En fælles referenceramme giver et fælles fundament. Som følge heraf er vi enige om, at det vigtigste for os i vort arbejde på plejehjemmet Ugandavej er følgende:  

  • At jeg har mulighed for at være sammen med beboerne i andre situationer end ved personlig pleje
  • At beboerne oplever at have gode stunder, hvor jeg er nærværende og har hjulpet beboeren med respekt og empati, således at dagene bliver gode, så både beboer og jeg er tilfreds og glad, når jeg går hjem
  • At beboerne har en meningsfuld hverdag
  • At huset fremstår pænt, rent og velholdt
  • At mit arbejde udføres tilfredsstillende for beboere, kollegaer og mig selv
  • At opfylde beboerens behov, at vise respekt og selv blive respekteret
  • Socialt samvær med beboere og kollegaer
  • At have et godt arbejdsmiljø
  • At vise tillid, åbenhed og ærlighed
  • At bevare roen i stressede situationer
  • At give beboeren medbestemmelse og positive oplevelser
  • At udføre god sygepleje
  • At bruge aktivitetsområdet
  • At beboerne er glade og tilfredse
  • At kunne tage mig af beboeren, når behovet er der
  • At kunne samarbejde
  • At opdage den enkelte beboers ressourcer og svagheder og derefter finde en balance mellem at respektere dette og følge beboerens ønsker
  • At medvirke til en positiv ånd blandt kollegaer til fremme af arbejdsglæde med afsmitning til beboerne til følge
  • At behandle beboerne med værdighed
  • At give beboerne tryghed og livskvalitet
  • Hele tiden være opmærksom på, at beboerne har været unge, har haft et arbejdsliv, at "gamle er unge, der er blevet ældre"
  • At tage udgangspunkt i det hele menneske.

Det er ligeså vigtigt at definere, hvad vi IKKE ønsker at bruge tid på i vort arbejde. Vi blev enige om følgende:

  • Rod
  • At gøre samme ting to gange
  • At gentage ting, der allerede er sagt
  • At gøre ting, som beboeren godt selv kan og har lyst til
  • Sladder
  • Ikke give op for hurtigt, at have kampånd
  • At overtage beboernes hverdag
  • At rydde op efter andre
  • Surhed, negativitet og dårligt kollegaskab
  • Svigt af aftaler
  • Organisatoriske personalediskussioner mens beboere hører på
  • Tvinge beboerne til noget, de ikke kan
  • Tale ned til beboerne
  • Græde over spildt mælk
  • At udsætte til i morgen, hvad kan gøres i dag.   

 

HVORDAN LØSER VI OPGAVEN?

Metoderne i vores arbejde skal synliggøres, idet dette skærper den enkeltes forståelse af egen faglighed og professionel adfærd. Desuden giver det mulighed for inspiration og udvikling i hele personalegruppen.

Følgende blev afklaret før vi kunne komme videre i processen:

  • Kompetence, den enkeltes ansvar for arbejdets udførsel samt selvbestemmelse og medbestemmelse
  • Accepten af, at der findes flere metoder til at nå det samme mål
  • Åben snak om, at der kan ligge intern konkurrence, idet der kan være et skjult krav om lighed/ensartethed. Afklaring af, hvem der stiller dette krav. Enighed om, at vi alle er forskellige, at vi har forskellige ambitionsniveauer, at vi rummer forskelligt og at vores forskelligheder giver en styrke til os af mangfoldighed, som vi skal bruge aktivt til glæde for vores beboere. Enighed om, at alle er noget særligt, alle har særlige evner og særlig viden. 

 

HVORDAN TROR VI, DET ER AT VÆRE GAMMEL?

Hvordan er vort syn egentlig på vores beboere. Ved at definere begrebet at være gammel, får vi synliggjort bl.a. myter og holdninger. 

At være gammel medførte følgende tanker:

 

  • Et ungt menneske, hvis krop er blevet ældre
  • Bevidsthed om livsafslutning
  • Gammel er, når man føler sig gammel
  • "Rygsækken" er fyldt
  • At ville kunne det, man altid har kunnet
  • Må give op, kan ikke gøre tingene mere
  • Tab af færdigheder
  • Øverste trappetrin jævnfør livstrappen
  • At rumme en masse, der er ukendt for omgivelserne
  • Miste evne til at kontakte andre mennesker
  • Afhængighed af andre
  • At være langsom, ikke kun fysisk, man husker måske ikke så godt længere
  • Man er udover en del af de problemer, som livet bringer
  • Refleksion: Nåede jeg det, jeg ville?
  • Ikke føde flere børn, ikke have ansvar for børn, måske bedre økonomi
  • Fred i sjælen
  • Vender sig mod kirken
  • Afklaring omkring døden
  • Bange for døden
  • Fordybelse
  • At leve i minderne
  • Skabe nyt netværk, forholde sig til nye mennesker
  • Ting ta'r tid
  • Erkendelse

 

HVAD TROR VI, MAN HAR  BRUG FOR SOM GAMMEL? 

Fælles blev vi enige om, at man som gammel har nogle behov og ønsker, der bør dækkes. Vi blev enige om, ud fra vores snak om, hvad det vil sige, at være gammel, at nogle af de ønsker man har til livet kunne være følgende:

  • Omsorg
  • Tryghed
  • Forståelse
  • Respekt
  • Støtte
  • Tro
  • Udfordringer på et passende niveau
  • At få lov at være den, man er
  • Få hjælp til det man ikke selv kan klare eller vil klare (At plejepersonalet "fjerner" belastningerne)
  • En hverdag med indhold
  • Respekt for individuel definition af livskvalitet
  • Respekt for ønsker, behov og krav til livet
  • Et værdigt liv
  • Beskyttelse mod overgreb
  • Kvalificerede omsorgstilbud
  • Omsorg fra pårørende (familie og/eller venner)

Ved vores indflytningssamtaler, som vi afholder med samtlige nye beboere, der flytter ind på vort hjem, har ovenstående ønsker til livet på hjemmet, vist sig at svare til  de ønsker og forventninger, de ældre har til os som plejepersonale.

 

HVAD TROR VI, MAN ØNSKER SOM GAMMEL?

Vi tror, man ønsker at bevare sin personlighed, sin identitet, sin værdighed, sin selvstændighed, sine vaner, sin livsrytme, sine interesser og livskvalitet; det, der alt sammen har været højdepunkter i ens liv.

 

MÅLSÆTNING

 

PARAPLYEN

 

En paraply er anvendt som symbol på arbejdet på Plejehjemmet Ugandavej.

Spidsen er den, som finder støtte, når paraplyen bruges som stok.

Når det regner bruges paraplyen til at skærme mod blæst og regn.

Spidsen peger opad mod himmelen - mod de overordnede målsætninger.

Skærmen beskytter mod regn og slud, men er samtidig symbolet på, at dugen er forbindelsen mellem egerne, som repræsenterer de enkelte mål i det daglige arbejde.

Håndtaget holder vi ved, når paraplyen bliver brugt som stok og i regnvejr. Håndtaget er det, vi altid vender tilbage til - det repræsenterer vores værdigrundlag og normer.

 

POLITISKE VISIONER OG MÅL

 

Visionen

Når en borger har behov for omfattende pleje og omsorg og plejen ikke kan varetages i egen bolig, skal der tilbydes en boligform, hvortil der er knyttet pleje-, omsorgs-, trænings- og servicefunktioner.

Det er kommunens overordnede mål at det at blive optaget på et plejehjem skal føles som en kvalitativ tilvækst i den enkelte borgers liv. Muligheden for at opfylde behovet tilgodeses ved løbende at følge udviklingen på området med det formål at:

  • Foretage løbende tilpasning og justering af målene for god pleje således at den enkelte borger, indenfor givne rammer, tilbydes en pleje der er tilrettelagt i overensstemmelse med vedkommendes individuelle behov og livsstil.
  • Føre løbende tilsyn med plejen jf. gældende lovgivning og de af Kommunalbestyrelsen vedtagne standarder på området
  • Løbende implementere tiltag som følge af henholdsvis det kommunale som det embedslægelige tilsyn
  • Løbende efteruddannelse og vedligeholde personalets
  • faglige færdigheder, så plejen til enhver tid lever op til gældende normer for god pleje.

 

KOMMUNALBESTYRELSENS MÅLSÆTNING:

 

At livskvaliteten for beboerne prioriteres gennem en styrkelse af indsatsen i forhold til de sociale sider på plejehjemmet.

At beboerne samles i mindre beboergrupper, så det sociale miljø bliver overskueligt og nærværende

At beboerne knyttes til så få medarbejdere som muligt for at skabe nære relationer og ansvarlighed mellem beboer og medarbejder

 

DET SOCIALE UDVALGS MÅLSÆTNING:

 

At beboere og personale i fællesskab tilstræber at skabe et hjem, hvor beboeren kan leve i overensstemmelse med tidligere livsform, nuværende ønsker og ydeevne.

At den enkelte beboers ressourcer stimuleres og bevares længst muligt

At der i respekt for den enkelte beboers situation ydes støtte til egen omsorg

At huset er beboerens hjem, hvor pårørende er velkomne på samme måde, som i beboerens tidligere bolig.

Pårørende får derved mulighed for at opnå så hjemlige forhold som muligt.                                               

 

Målsætningerne er forskellige måder at udtrykke mål, hvis hovedhjørnestene er livskvalitet, bevarelse og etablering af socialt liv, nærmiljø, plejehjemmet er et hjem, at beboerne kan fortsætte deres liv som hidtil, at beboerne ikke "institutionaliseres".

 

Personalet på Plejehjemmet Ugandavej arbejder mod og med disse mål.

Personalet skal bruge målsætning som det overordnede mål, og med målsætningens pinde som værktøj, praktisk rettesnor og inspiration i det daglige arbejde. 

Personalet har derfor i forbindelse med fremtidsværksteder defineret deres egne værktøjer, rettesnore og inspiratorer til hverdagen:

 

OVERSKUELIGT OG NÆRVÆRENDE MILJØ

Det overskuelige og nærværende miljø tilgodeses gennem at mange af beboerne kommer fra nærmiljøet og kan fortsætte at komme der, hvor livet altid er blevet levet. Det er at blive mødt af mennesker, som kender én og værdsætter én, det er omsorg og pleje - både fysisk, psykisk og socialt. I den professionelle omsorg er der de samme moralske forpligtelser til medmenneskelighed, solidaritet og indlevelse, som der er til den generelle omsorg. Herudover er der et krav om speciel kyndighed, der ligger ud over det moralske ansvar.

Den almene omsorg er handlinger, som udøves af medmenneskelig interesse i relation til et andet menneske. Den professionelle omsorg er karakteriseret ved de givne faglige forhold, herunder personalets faglige kvalifikationer og faglige kompetencer.

I den professionelle omsorg i en relation mellem personale og beboer får personalet indtryk af beboeren og handler derefter. Omsorgen skal ydes til beboerens bedste, på dennes præmisser og uden at krænke selvbestemmelsesretten. Omsorg indebærer også en vilje til at tage ansvar på beboerens vegne, hvis denne ikke selv magter det. Er beboeren som modtager af omsorg i en afhængighedssituation, har personalet et særligt moralsk ansvar, der også omfatter solidaritet. I plejen er omsorg grundlæggende for at sikre beboerens værdighed og for at bevare sundhedstilstanden. Professionel omsorg er baseret på viden, kontinuitet, helhed, kommunikation, empati (medfølelse), nærvær og ligeværdighed.

Plejehjemmet er inddelt i tre grupper og der er fast personale tilknyttet grupperne, derved bliver beboerne knyttet til så få medarbejdere som muligt.

Der er flere slags grupper blandt beboerne og kontakt på tværs af disse alt efter interesse og lyst; der er mandeaktiviteter, der er forskellige alliancer ved måltiderne, der er parvise ture i nærmiljøet, interessegrupper, der skabes kendskab til huset ved indflytning og der er mulighed for at handle dagligdags-fornødenheder i nærliggende indkøbscenter.

Beboerne skal ved det overskuelige og nærværende miljø føle sig trygge og sikre i bevidsthed om, at der er nogen, der vil tage sig af dem, hvis/når de får behov for hjælp.             

 

LIVSKVALITET

Definitionen af livskvalitet vil være forskellig for hvert enkelt menneske. Alligevel er det det, vi arbejder med og har som mål for vores arbejde.

Grundlæggende er livskvalitet det, der er med til at gøre et almindeligt liv godt.

Grundlaget for at kunne have kvalitet i livet, er at få respekt af sine omgivelser og at kunne være sig selv.

Derfor tager vi udgangspunkt i den enkelte beboer, beboerens liv før - lige nu - og som det kan tænkes og ønskes at blive i fremtiden. 

For én beboer kan der være tale om at få en flødekage, for en anden at gå en tur i det fri; kun fantasien sætter grænser kun bestemt af den enkelte beboers ønske

Udgangspunktet for at beboeren oplever, at der er skabt rammer for vedkommendes livsytring og livskvalitet skabes ved indflytningssamtalen, som afholdes senest 14 dage efter at beboeren er flyttet ind. Til brug for denne samtale er udarbejdet et særligt hæfte/katalog med samtaleguide.

 

NÆRE RELATIONER MELLEM BEBOERE OG PERSONALE

Der arbejdes med HELHEDSPLEJE. Helhedspleje indeholder forskellige funktioner og udføres af samtlige ansatte i plejen ud fra kontaktpersonprincippet.

Der er få medarbejdere omkring den enkelte beboer. Beboerne er inddelt i tre grupper - i hver gruppe er 4 - 5 ansatte og hver ansat er kontaktperson for 2 - 3 beboere.

Kontaktpersonprincippet betyder, at kontaktpersonen er tovholder på alle funktioner omkring beboeren og udfører helhedspleje der bl.a. indbefatter personlig pleje, omsorg, aktivering, anretning af måltider, tøjvask, rengøring, kontakt til beboerens egen læge, speciallæge, pårørende o.m.a.

Ved modtagelse af ny beboer bruges de to første uger på at vise beboeren tilrette i sine nye omgivelser, således at beboeren oplever tryghed og beboeren og vi lærer hinanden at kende.

De nære relationer skabes og udvikles gennem det daglige samvær og ved aktiviteter, såsom indkøb, udflugter eller ture m.v.

Vi lærer beboerens ressourcer og ønsker at kende, hvilket danner grundlag for vores videre samarbejde med beboeren. Det være sig pleje, socialt liv samt støtte til de valg, den enkelte beboer tager i sit liv.

Vores ydelser skal være i overensstemmelse med beboerens autonomi. Beboerens synspunkter skal i videst muligt omfang inddrages i fastlæggelsen af ydelsen. Omvendt betyder det så også, at hver beboer har et ansvar for egne valg, for så vidt beboeren har mulighed for at tage stilling.

Personalet skal yde hjælp til de beboere, der har behov for det og jo større og mere akut behovet for hjælp er, jo større er alle forpligtet til at yde denne hjælp. Beboerne skal føle sig trygge og sikre i bevidsthed om, at der nogen, der vil tage sig af dem, hvis/når de får behov for hjælp.

 

RAMMER

Huset skal fremstå pænt, rent og vedligeholdt og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal fungere tilfredsstillende.

Medarbejderne er selv med til at planlægge deres arbejde. Hver gruppe afholder regelmæssige gruppemøder til afklaring af sociale-, aktiverings- og sygeplejefaglige spørgsmål i relation til den enkelte beboer.

Ligeledes tages samarbejdet i gruppen op på gruppemøderne; samarbejdet danner grundlag for arbejdet omkring beboerne, herunder kontinuitet, og er dermed garanti for oplevelsen af livskvalitet og tryghed for beboeren.

Arbejdet er organiseret, så der let skabes overblik. Alle ting har sin plads, der skabes tid til medicindosering og til at sætte sig ind i beboerens livssituation. Beslutninger omkring den enkelte beboer følges af både kontaktperson og kollegaer og der skabes rum til, at kontaktpersonen kan koncentrere sig om det videre arbejde med den enkelte beboer.

Visheden om, at arbejdet bliver fulgt op og at udveksling af ideer har rum i den organisatoriske planlægning, giver grobund for impulsive ideer, så hverdagen bliver fyldt med positive og nye oplevelser. Alle skal have indflydelse på arbejdsforholdene. Alle skal have mulighed for at vokse og blomstre. Der skal være mulighed for afprøvning af ideer og der skal være en ånd i huset af "at have lyst".

Huset skal være et HJEM; et fristed og et arbejdssted, hvor der er daglige opgaver efter evne, mulighed og behov.

 

SOCIALT LIV

Overordnet er et socialt liv at have et netværk. Det kan være familie, venner, kollegialt samvær eller at have interessefællesskaber med andre. På plejehjemmet skabes og udvikles det sociale liv med øvrige beboere og til dels også med personalet. Samværet kan tage udgangspunkt i fælles interesser, fælles oplevelser og fælles gøremål med øvrige beboere. Følelsen af  fællesskab er med til at give kvalitet i livet og følelsen af at have værdi er med til at understøtte menneskets identitet.

Det sociale liv på plejehjemmet er mange ting og mange tiltag: Fester, underholdning, ture, måltiderne, foredrag, skabelsen af traditioner og fastholdelse af disse.

Der er arrangementer, som beboerne kan gå til, beboerne bliver medinddraget i alt som foregår, beboerne spørges, hvad de har lyst til og interesse for, der er parvise ture ud af huset og større ture for et større antal beboere eller beboerne mødes privat i deres bolig.

Med udgangspunkt i beboernes liv, livserfaringer og livshistorie er det muligt at støtte og bevare integritet, identitet og livskvalitet, også selv om en beboer skulle blive meget svag og skrøbelig.

En del af arbejdets mål er at skabe og vedligeholde kontakt mellem beboerne, blandt andet ved at der skabes alliancer ved måltiderne, mellem kønnene og ved viden om den enkelte beboer og dennes liv og ønsker til livet. I husets terapi som er omdøbt til "Pusterummet" er der flere ting i gang på én gang, hvorved alliancer opstår både af sig selv og ved støtte fra personalet.

De pårørende forsøges inddraget i livet på plejehjemmet ved cafe-aftener.

Ved indflytning præsenteres både beboeren og eventuelle pårørende for huset, de nærliggende omgivelser og eventuelle muligheder i dette. Gensides forventninger afklares desuden.

 

KOLLEGAER

Der skal være plads til forskelligheden og til at have socialt samvær med kollegaerne. Alle er forpligtet til at medvirke til en positiv ånd på arbejdsstedet og i arbejdet, således at arbejdsglæden fremmes og virker afsmittende på beboerne. Respekt og åbenhed giver et miljø, hvor udveksling af meninger og ideer til beboernes fordel er en naturlighed.

Diskussioner sker og fordres med respekt for forskelligheden, så kommunikationen kan foregå i tillid, åbenhed og ærlighed. Det sociale samvær med kollegaer er vigtigt for at få talt dagens arbejde igennem og for at lære, at det, den enkelte ser og hinandens holdninger - denne forskellighed - kan være til endnu større gavn for beboerne. Forskelligheden er mangfoldig og kan anvendes særdeles positivt og frugtbart og danne grundlag for det gode samarbejde i dagligdagen.

 

PÅRØRENDE

Der er pårørendecafeaftener cirka 3 gange årligt, som oftest i forbindelse med højtider. Forskellige temaer tages op, som f.eks. bankospil og julepyntning af hjemmet og således skabes grundlag for mulighed for at skabe forskellige pårørende grupper. Herudover arrangeres løbende ture, frokoster, grillaftener o.a. hvor pårørende er velkomne.

ANSVARLIGHEDEN MELLEM PERSONALE OG BEBOERE - FORPLIGTIGELSE TIL AT ARBEJDE MOD MÅLOPFYLDELSE

Ansvarligheden ligger bl.a. i at have klare aftaler med den enkelte beboer og at være professionel i sit arbejde, at arbejde i henhold til målsætningen og på grundlag af værdierne i huset.

Ansvarlighed er at være tro mod det vedtagne, det politisk fastlagte og de værdibaserede regelsæt vi sammen har udarbejdet og som vi mener at kan stå inde for.

Personalet står fagligt inde for deres arbejde, de følger op på kollegaers arbejde, skaber overblik via tværfaglige møder, undervisning, dokumentation, supervision, gruppemøder og personalemøder.

Når der laves aftaler med en beboer, f.eks. at der laves en ny dagsrytme, skrives de rette steder og kollegaer orienteres ved rapporter.

 

VÆRDIGRUNDLAG

Vores værdigrundlag bygger på vores opfattelse af at være gammel, vores syn på ældre og hvad vi mener, man har brug for som gammel.

Vi mener, vores beboere skal have en god alderdom, hvorfor vi tager/kan tage os af/være behjælpelige med følgende:

Administration af økonomien, fysisk vedligeholdelse, intellektuelle, åndelige og kulturelle udfordringer, opbygning af netværk, give beboeren mulighed for at have et værdigt liv, beskytte beboeren i den grad det er nødvendigt og være med til at beboeren får opfyldt sine forventninger til hvad et godt liv er.

Hver enkelt beboer har værdifulde ressourcer både personligt og kulturelt. Derfor er det væsentligt at vi arbejder med beboerens livshistorie både på et personligt plan (Livets gang) men også på et samfundsmæssigt plan, således at beboeren oplever værdifuldhed, kan give traditioner videre og derved oplever livets kontinuitet samt at netop beboerens liv er væsentligt og værdifuldt og derfor også er væsentligt for kommende generationer.

Skal beboeren bevare så meget som muligt af sin personlighed, sine interesser, færdigheder og aktiviteter, sine personlige rutiner og levevis, må vi som medarbejdere kende til beboerens liv og færden. Dette kendskab opnås bl.a. gennem indflytningssamtalen, det daglige fællesskab, samværet og aktiviteter

Her skal være plads og rum til alle, ældre har færdigheder, vi alle kan lære af og drage nytte af og vi skal flytte fokus fra sygdom og diagnose til i stedet at se på det HELE menneske.

Mennesket er livet igennem i konstant samspil med sine omgivelser, hvormed det udvikler sine egne egenskaber, sin personlighed og sit særpræg.

Mennesket er primært skabt som et selvstændigt, handlende, ansvarligt og aktivt menneske med en krop og en sjæl.

Ethvert menneske er ansvarlig for sit eget liv, træffer selv beslutninger og handler på grundlag af de valg, det træffer.

Vigtigt er det dog at vide, at ikke alle føler sig ansvarlige for sit eget liv, ligesom ikke alle har de samme muligheder for at træffe valg.

I mødet med et andet menneske må man være opmærksom på menneskets klassemæssige og kulturmæssige tilhørsforhold, menneskets eget menneskesyn og opfattelse af sig selv som menneske, syn på og forventninger til personalet, samfundsopfattelse, politiske og religiøse overbevisning, normer og værdier, opvækst og baggrund samt erfaringer i livet.

Vores største opgave er at skabe en forudsigelig, overskuelig, enkel, rolig og tryg hverdag for vores beboere.

Vi skal bevare så meget som muligt så længe som muligt af beboeren, som den person, beboeren har været og af det, beboeren har kunnet.

Devisen er:

  • HOLD UD
  • HOLD AF
  • HOLD OM

 

VÆRDIPYRAMIDEN

FOR PERSONALET PÅ PLEJEHJEMMET UGANDAVEJ

Plejehjemmets værdipyramide er udarbejdet i efteråret 2000 af personalet på plejehjemmet Ugandavej.

Værdipyramiden er fremkommet efter 3 års arbejde med mål og værdier som beskrevet i det foregående.

Alle er forpligtet til at arbejde efter værdipyramiden, da den er udarbejdet som en fælles kontrakt/ et fælles værdigrundlag for det gode og værdifulde arbejde.

Værdipyramiden er i øvrigt identisk med de forventninger plejehjemsleder Helene Fisker har til samtlige ansatte og som gennemgås med alle nyansatte ved ansættelsen ligesom det foregående gennemgås.

Værdipyramiden er løbende siden år 2000 blevet evalueret og diskuteret og vi er enige om at den er fortsat gældende.

I 2007 og 2008 modtog plejehjemmet støtte fra Socialministeriets ældrepulje til projekt "Forankring af værdipyramiden - om fastholdelse af værdipyramiden". Projektet indebar undervisning, gruppevis coaching, individuel coaching, supervision og samlede seancer med gennemgribende analyse af elementerne i værdipyramiden. Projektet konkluderede at fokus på værdier er et kontinuerligt arbejde der fortsætter ud i fremtiden samt at fokus har positiv betydning for medarbejdere, beboere og pårørende.

 

                                                                 RESPEKT

 

                                                   ÆRLIGHED      ÅBENHED

 

                     TRYGHED      TILLID OG TROVÆRDIGHED      STØTTE OG OMSORG

 

ANSVAR OG VIDEN OG ERFARING            POSITIV INDSTILLING    SAMARBEJDE

MEDINDFLYDELSE    FAGLIGT SOM                                            GLÆDE OG OPTIMISME

                                     MENNESKELIGT                       

                                     FAGLIG INPUT OG

                                     UDFORDRING

                                     KREATIVITET

                                     FANTASI

For at arbejdet og det arbejdsfællesskab der hersker på plejehjemmet Ugandavej skal lykkes, er det nødvendigt at alle arbejder med udgangspunkt i værdipyramiden.

Pyramiden skal læses således, at toppen (her respekt), er det vi vil give allermindst køb på i vort fællesskab, eller sagt på en anden måde; det vi vægter højest i vort arbejde såvel med hinanden som med beboerne.

  • Ved at give respekt forventes det også at respekt fås.
  • Ved at give ærlighed forventes det også at ærlighed fås.
  • Ved at give åbenhed forventes det også at åbenhed fås.
  • Etc. etc. etc.

Med respekt mener vi at vi skal tage hinanden seriøst, vi skal tale pænt til hinanden, vi skal være mod andre, som vi ønsker andre er mod os, vi skal tage hensyn til hinanden med hver vores særlige viden, erfaring og muligheder.

Med ærlighed mener vi, at vi skal være ærlige overfor hinanden, vi skal kunne tåle at høre sandheden og vi skal kunne stole på hinanden.

Med åbenhed mener vi, at vi skal kunne modtage og give kritik og vi skal kunne sige tingene som de er.

Med tryghed mener vi, at vi skal kunne føle os sikre og godt tilpas. Tryghed er for os genkendelse; det kendte. Tryghed er også faste rammer.

Med tillid og troværdighed mener vi, at vi skal kunne stole på hinanden og regne med hinandens ekspertise på viden og erfaring. Det kræver mod og tillid at lade sig opsluge og henrykke. Det drejer sig om at turde lade sig forføre og gøre nye erfaringer og erkendelser.

Med støtte og omsorg mener vi, at vi skal være opmærksomme på hinanden og kunne trøste og give hinanden plads. Vi skal vise hinanden oprigtig interesse fagligt som sagligt. Vi skal ligeledes passe på hinanden.

Med ansvar og medindflydelse mener vi, at vi alle skal indflydelse på arbejdsforholdene. Alle skal have mulighed for at vokse og blomstre. Der skal være mulighed for afprøvning af ideer og der skal være en "ånd" i organisationen af at have lyst. Der skal være muligheder for at være visionære eller have drømme, idet dette er en forudsætning for brugbare strategier, planer og prioriteringer.

Med viden menes ikke kun boglig/faglig viden, men  også viden på livet samt erfaring. Vi skal kunne lære af og til hinanden.

Med faglig input mener vi mulighed for at lære mere, dels af hinanden, dels ved selvstudier og nysgerrig søgen samt ved kurser og undervisning. Faglige diskussioner er vigtige for udvikling.

Med kreativitet og fantasi mener vi, vi skal bruge samtlige vores forskellige "talenter". Kreative og fantasifulde løsningsforlag kan oftest være de bedste til gavn for alle. Ikke

altid de nærmest sandsynlige løsninger behøver at være de bedste. Ofte kan fantasi og kreativitet også give økonomiske besparelser.

Med positiv indstilling, glæde og optimisme kommer man nu engang længst. Ikke at alle hver dag behøver være jublende glade, men et enkelt surt opstød kan danne grobund for en unødvendig negativ indfaldsvinkel, som kan virke hæmmende på arbejdet og arbejdsglæden. At se problemer eller belastninger i en positiv ånd befordrer også muligheden for en løsning med et godt resultat.

Med samarbejde mener vi at husets tværfaglighed og forskellighed fordrer at vi alle kan og har lyst til samarbejde. Vi er et lille hjem, som netop på grund af størrelsen og tværfagligheden er dybt afhængige af, at alle samarbejder til målopfyldelse.

 

AFSLUTNING   

    

Vi ønsker, at vores plejehjem er et hjem, hvor alle har det godt. Vi ønsker at være engagerede.

Vi prioriterer livskvalitet og nærvær for vores beboere ved at skabe en tryg, enkel, overskuelig og glad hverdag.

Vi ønsker at skabe nære relationer og ansvarlighed.

Vi ønsker at vores værdigrundlag, vores holdninger og vores tolkning af målsætningerne i vort arbejde opleves positivt af beboerne og disses familier, således at hverdagen netop opleves som tryg, enkel, overskuelig og glad.

 

Kan vi så det?

Har vi de fornødne ressourcer, der muliggør dette?

Når vi de mål, vi sætter os?

Opfylder vi de intentioner, de værdier og de mål, vi mener er fundamentet for at gøre det værdigt for vores beboere og giver betingelser for netop det liv, de ønsker?

Nej, vi har ikke de ressourcer, der tilgodeser, at målsætningen kan opretholdes, sådan som vi mener, den bør.

Vi har ikke de ressourcer, der tilgodeser vores beboeres samlede behov til opfyldelse af ønsker for livet

 

MEN

 

Vi har et værdigrundlag, der skaber et meget solidt fundament.

Vi har en vilje og en lyst til at skabe og give livskvalitet.

Vi har lyst til vort arbejde,

Vi har en erkendelse af og en viden om, at arbejdet netop her på plejehjemmet er så unikt sammenlignet med så mange andre institutioner, at det er værd at værne om.

Det ønsker vi at bevare og værne om.

Det forudsætter lydhørhed fra vores omgivelser. Det forudsætter samarbejde. Det forudsætter energi og interesse for styrkelse af ressourcerne. Det forudsætter viden om arbejdet og dets kompleksitet. Det forudsætter kreativitet og fantasi. Det forudsætter mod.

 

  • HOLD UD
  • HOLD AF
  • HOLD OM 

 

Helene Fisker, plejehjemsleder

×

Cookie info