Udskriv

Ved indflytning på plejehjem

Ved indflytning på plejehjem

Der er mange ting at tage stilling til. Indflytningsdag og tid aftales med afdelingslederen eller kontaktpersonen.

Indretning med møbler, rengøring

Du eller din familie sørger selv for flytning og indretning af din bolig/lejlighed. Det gælder ophængning af billeder, gardiner og tilslutning af lamper. Hvis du har særlige ønsker, kan det dog kræve, at du bestiller en el-installatør. Telefon kan du installere for egen regning.

Når I indretter boligen/lejligheden, kan det være nødvendigt at tage nogle hensyn, så der fx er god plads rundt om sengen, eller så rengøring kan foregå smidigt.

Som ny beboer skal du selv medbringe:  Møbler, billeder, gardiner, nips m.v., dyne, hovedpude og sengetæppe (vaskbart), personligt tøj, sko, overtøj m.v.

Rengøringspersonalet sørger for rengøring af din bolig. De rengøringsmidler der skal bruges, kan købes gennem plejehjemmet. Der er mulighed for at aftale tøjvask og leje sengelinned, håndklæder m.m. Prisen fremgår af det enkelte plejehjems sider. 

Hvordan med forsikringer?

Kommunens forsikring dækker, hvis der sker større skader, f.eks. vand- og brandskader.

Vi anbefaler, at du bevarer din indboforsikring, da dit indbo ellers kun er dækket ved større skader udefra. Du skal bede dit forsikringsselskab tilbyde den særlige plejehjemsforsikring, der fx dækker tyveri, selv om døren til boligen har stået åben. Hvis du har særligt værdifuldt indbo, skal du lave en særlig forsikringsordning.

Hvordan med dyrehold?

På nogle plejehjem er det tilladt at holde fugle og fisk i boligen, hvis du selv kan passe dem.

Rygeregler på plejehjemmene

Tårnby kommunalbestyrelse har vedtaget en rygepolitik, der betyder, at der ikke må ryges på kommunens indendørs arbejdspladser. Dette indebærer, at beboerne på kommunens plejehjem kun må ryge i deres egen bolig, når der ikke er ansatte tilstede. Beboerne må desuden ryge udendørs.

De samme regler gælder for de pårørende.

Hvordan fås TV-signal / antenne?

For dig, som har TV, er der mulighed for kabel-tv eller stueantenne. Hvis du ønsker kabel-tv, skal du selv tilmelde dig YouSee eller anden TV-udbyder, og der skal naturligvis altid betales licens efter gældende regler. Hvis du har en hjemmeboende ægtefælle, der betaler licens, vil du dog allerede være dækket.

Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 %, kan du søge om ½ betaling af licensen.

Link til YouSee.

×

Cookie info