Udskriv

Bosat i udlandet - har IKKE dansk CPR-nummer

danmark, sverige, dansk, svensk.jpg

Er du dansker og bor du i udlandet?

I Tårnby Kommune skal du rette henvendelse til Servicecentret på Rådhuset i åbningstiden. Du kan dog ansøge om pas i enhver kommune uanset bopæl. 

VOKSEN

  • Du skal møde personligt
  • Medbring dit seneste pas
  • Dansk dokumentation for statsborgerskab - ikke pas (Læs nedenstående vedrørende statsborgerskab) 
  • Personbevis fra Skatteverket hvis du bor Sverige (må ikke være mere end 3 måneder gammelt)

BARN

  • Barnet og forældremyndighedsindehavere skal møde personligt
  • Barn og forældre skal medbringe seneste pas
  • Børn under 5 år skal medbringe et foto 
  • Familiebevis fra Skatteverket hvis du bor Sverige (må ikke være mere end 3 måneder gammelt)
  • Fødselsattest, hvis du søger om pas til et unavngivet barn

Bor du ikke i Sverige, skal du kontakte Servicecentret for oplysninger om, hvad du skal medbringe.


Statsborgerskab hvis du er født i udlandet

For børn født i udlandet er det navnlig forældrenes statsborgerskab på tidspunktet for barnets fødsel, der har betydning for, om barnet automatisk erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen. Læs mere på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet hjemmeside.

Børn som aldrig har haft bopæl i Danmark, eller på anden måde opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år. Man kan dog, inden det fyldte 22. år, ansøge om at bevare sit danske statsborgerskab. Har du fået dit statsborgerskabsbevis, skal du medbringe dette.

Er du under 22 år, født af danske forældre i udlandet, og ikke har søgt om at bevare dit danske statsborgerskab, vil dit pas kun blive gyldigt til din 22-års fødselsdag. 

Foto

Du kan få taget pasfoto i Servicecentret, hvis du er over 5 år gammel. Du kan også selv medbringe et pasfoto ( se regler for pasfoto).

×

Cookie info