Udskriv

Travbaneparken

Travbaneparken

Travbaneparken blev etableret hvor Amager Travbane lå i perioden 1922-1976. Deraf navnet Travbaneparken

I 1971 købte Tårnby Kommune travbanens areal med den betingelse, at travbanen kunne fortsætte endnu fem år. Den 28. marts 1976 var Amager Travbanes sidste løbsdag. Et usædvanlig stort antal mennesker var kommet for at tage afsked med den 54 år gamle bane. Amager Travselskab flyttede derefter teltpælene til Bjæverskov på Sjælland.

Ønsket om en rekreativ park med mulighed for at udøve mange forskellige sportsgrene var grundlaget for etableringen af parken og opførelsen af Amagerhallen i årene 1977-79. Arkitekter bag Amagerhallen var Friis og Moltke og landskabsarkitekt Erik Mygind. I 1988 blev Travbanehallen opført, tegnet af Krohn og Hartvig Rasmussen. 

I Amagerhallen, Travbanehallen og Travbaneparken har du mulighed for gennem diverse klubber at dyrke amerikansk fodbold, fodbold, billard, badminton, bordtennis, basketball, håndbold, volleyball, skydning, rugby og krolf.

I parken er der gode muligheder for at kælke på de to bakker bag plejehjemmet (opført 1980), når vejret tillader det, eller gå lange ture i den ca. 20 hektar store park. Der er mange bænke, en afskærmet legeplads for mindre børn, toiletbygning, fritløbsområde for hunde og gode parkeringsmuligheder. 

Se kort med mere information.

Adresse

Amager- og Travbanehallen
Løjtegårdsvej 62-66
2770 Kastrup

Vagttelefon

Telefon. 30 76 02 17
Telefax: 32 50 75 75

Leder

Inspektør Jørgen Panduro

×

Cookie info