Udskriv

Badevand

Badevand

På denne side kan du læse om badesikkerhed og badevand

Måling af vandkvaliteten

Se resultaterne fra analyserne af badevandet ved Kastrup Strandpark og Syd for Kastrup Lystbådehavn her.

Ved hver af de to badestrande tages der 20 badevandsanalyser i badesæsonen fra 1. maj til 31. august. Fast en gang om ugen, som regel tirsdag, plus et par ekstraprøver i løbet af badevands-sæsonen.

I vinterbadesæsonen bliver der taget prøver hver 14. dag i perioden, 1. september - 30. april. 

Badevandet bliver analyseret for E.coli og Enterococcus. Vejledende grænseværdi for begge er 100 bakterier i 100 ml badevand. For E.coli er der en maksimal grænseværdi på 2000 bakterier i 100 ml badevand.

Hvis der registreres dårlige forhold, sætter kommunen advarselsskilte op på stranden, og på Kastrup Strandpark hejses der flag. Vandkvaliteten afhænger dog af vind- og vejrforholdene. Disse kan ændre sig hurtigere (inden for få timer) end kommunen kan nå at udtage og analysere prøver.

Det er derfor vigtigt, at du selv vurderer forholdene med sund fornuft, inden du går i vandet.

Det flag, der hejses på Kastrup Strandpark har følgende farvekoder:

  • Grønt flag - badning OK
  • Gult flag - badning med forsigtighed (se orienteringsskilt)
  • Rødt flag - badning forbudt

Alger og bakterier

I badevandet er der alger og bakterier hele året. De fleste er ikke farlige for mennesker og dyr. I sjældne tilfælde kan enkelte dog have en påvirkning. Det gælder især for mennesker med svagere helbred som børn, ældre eller folk med allergier eller åbne sår. Også dyr kan være særlig udsatte, især når de drikker vandet.

Alger og bakterier forekommer især om sommeren, hvor vandet er varmt. Skum og uklart vand kan være et tegn på alger i vandet. Algeforgiftning eller infektion med bakterier kan give mange symptomer som f.eks. hovedpine, hudirritationer, kvalme og diarré. Man kan også blive alvorligt syg. Hvis du har det dårligt efter badning, eller hvis du er i tvivl om dit helbred er godt nok for at kunne bade bør du kontakte en læge.

Når det regner ualmindelig meget, kan det ske, at kloakkerne ikke kan rumme vandet. I disse tilfælde kan der laves overløb til havet. I så fald er der risiko for fækale bakterier i badevandet. Hold derfor øje med informationer om overløb (flag, skilte og på hjemmesiden) inden du går i vandet ved ualmindelig kraftigt regnvejr.

Links om badevand

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

DMI - Danmarks Meteorologiske Institut

Badesikkerhed

DHI - Institut for Vand og Miljø

×

Cookie info