Udskriv

FAQ Jobcenter

FAQ Jobcenter

Borgernes typiske spørgsmål til Jobcenter Tårnby

Jeg har glemt at bekræfte jobsøgning. Hvad skal jeg gøre?

Det vil betyde, at du bliver afmeldt som jobsøgende i jobcentret. Du skal være tilmeldt for at få dagpenge eller kontanthjælp. Hvis du ikke bekræfter din jobsøgning, mister du altså din ydelse for de dage, du ikke er tilmeldt. Den første gang du glemmer at bekræfte din jobsøgning, vil du dog få en påmindelse, inden du bliver afmeldt. Derefter bliver du afmeldt uden varsel.


Jeg kan ikke huske mit brugernavn/kode til jobnet. Hvad skal jeg gøre?

Du har pligt til at bekræfte din jobsøgning, selvom du har glemt dit password. Hvis du glemmer dit password:

Du kan få et nyt password på to måder. Klik på 'Glemt din adgangskode?' på forsiden af Jobnet.dk, så sender vi en e-mail med et nyt password. Det kræver, at du har oplyst en e-mailadresse og har brugt dit tilsendte password, da du tilmeldte dig som jobsøgende. Eller - hvis du ikke har opgivet en e-mailadresse - kontakt Jobnets support på telefon 70 15 20 30 og få et nyt password sendt med posten. Vær opmærksom på, at der kan gå nogle dage. Du kan også gå i jobcentret og få udleveret et nyt password. Husk gyldig billedlegitimation.

Hvis du glemmer dit brugernavn: Kontakt Jobnets support på telefon 70 15 20 30. De kan oplyse dit brugernavn.

Digital signatur: Hvis du har digital signatur fra TDC, kan du bruge dette i stedet for brugernavn og password.


Jeg er syg, men skal til jobsamtale/deltage i kursus. Hvad skal jeg gøre?

Hvis du bliver syg, skal du meddele det, så du ikke bliver indkaldt til samtale, møder eller lignende. Er du kontanthjælpsmodtager, skal du fortsat melde dig syg til jobcentret, og du kan ikke melde ferie. Er du dagpengemodtager, kan du melde ferie og sygdom på Min side på jobnet.dk. Det kan du gøre i selvbetjeningsboksen. Mens du er syg eller holder ferie, skal du ikke bekræfte, at du søger job.

Husk

  • at raskmelde dig, når sygdommen er overstået.
  • at melde ferie mindst 14 dage før ferien starter.

Er kommunen forpligtet til at finde job til mig?

Nej, kommunen har ikke pligt til at skaffe job til ledige. Det er den ledige, der skal være aktivt jobsøgende.


Hvad skal der til for at få fleksjob?

Du kan blive godkendt til fleksjob, hvis kommunen vurderer, at du ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere, på grund af sygdom og ikke er berettiget til førtidspension.

×

Cookie info