Udskriv

Drengegruppe – med fokus på selvforståelse og træning af sociale færdigheder

Drengegruppe 2

Drengegruppen er et tilbud til drenge i alderen 13-17 år, som mødes hver 14. dag. Gruppen kan være noget for dig, hvis du har brug for at bryde din ensomhed, styrke din selvforståelse/dine sociale kompetencer og være sammen med andre på en sjov og ny måde.

Gruppen kan være noget for dig, hvis:

  • Du vil gerne opleve noget nyt sammen med ligesindede, jævnaldrende drenge 
  • Du har lyst til at blive bedre til at tage kontakt til andre
  • Du har tendens til at isolere dig derhjemme
  • Du har svært ved at forstå og være sammen med andre
  • Du ind i mellem føler dig ensom, trist og/eller anderledes

Tiden vil blive brugt på at lave indendørs- og udendørsaktiviteter i Familiehuset (brætspil, film, videospil osv.) eller i Tårnby omegn (ture i biograf, netcafé, klatrehallen, osv.), alt efter deltagernes interesser.

Vi holder vores fokus på at hygge os, lære hinanden at kende og snakke sammen om det, vi har på hjertet.

Praktiske oplysninger: Der er løbende optagelse på drengegruppen. Gruppen består af op til 6-8 unge i alderen 13-17. Da hver deltager i gruppen bliver vigtig for de andre gruppedeltagere, er det vigtigt, at du deltager hver gang og i den fulde tid.

Pris: Kurset/Deltagelse er gratis for borgere i Tårnby Kommune. Borgere med bopæl i anden kommune kan tilmeldes efter henvisning med betalingstilsagn fra sagsbehandler i bopælskommunen.

Tid: Vi mødes hver anden onsdag i lige uger kl. 15-18. Som udgangspunkt starter og slutter vi altid i Familiehuset, afhængigt af de aktiviteter, der er planlagt for dagen.

Sted: Familiehuset, Amager Landevej 61

Gruppeledere:
Alessio Paterno, Psykolog, R&F, Tårnby Kommune
Lars Christiansen, Pædagog, R&F, Tårnby Kommune
Rasmus Bruzelius, Pædagog, R&F, Tårnby Kommune

Kontakt:
Hvis du er interesseret i at deltage i gruppen eller gerne vil vide mere, kontakt os da på en af følgende:
apa.bk@taarnby.dk  Telefon 30760640
lch.bk@taarnby.dk Telefon 30760434
rjb.bk@taarnby.dk

×

Cookie info