Udskriv

Vuggestuen Ugandavej 147

Vuggestuen Ugandavej 147

Vuggestuen
Ugandavej 147
2770 Kastrup
Telefon: 24 98 58 85

Leder: Christine Raun Gundorph
Souschef: Ketty Grønning

Normering: 34 børn 0 - 3 år

Åben kl. 6.30 - 17.00

E-mail til institutionen: vuuga.bk@taarnby.dk

Pnr. 1007810128

Se Fødevarestyrelsens kontrolrapporter (smiley)

Vuggestuen så dagens lys 1.11.1978 og har således i 2008 holdt sin 30 års fødselsdag. 

Vi bor i eget hus på en dejlig grund med plads til legeredskaber - både de gængse, som sandkasse, gynger og små huse, men også de lidt større ting til fordybelse i naturens forunderligheder.

Vi har frugttræer, plantekasser og masser af pileflet, som man kan komme ind i - gemme sig i, eller hvor man på anden måde kan dyrke de motoriske udfoldelser, som det lille barn har stor brug for. Vi må heller ikke glemme, at vi bor tæt på fælleden - som vi især om sommeren dyrker meget.

Værdier og principper

"Al læring foregår i hverdagssituationer", det vil sige, at vi bruger alle hverdagens situationer til at fylde det enkelte barns "rygsæk" op med oplevelser - færdigheder og viden således, at det er parat til at flyve videre til børnehaven, når det bliver omkring de 3 år.

Børnene har krav på at være sammen med voksne, der har lyst til at være sammen med børn. Vi følger børnenes spor. Der skal være respekt i samværet. Barnet skal roses og anerkendes med troværdighed, og der skal være udvikling både for børn og voksne.

Respekt i omgangstonen. Børnene lærer over tid at tackle konflikter med sproget. Vi sætter grænser på en kærlig, men bestemt måde.

Venskaber er en stor del af vuggestuens identitet. Her dannes venskaber på tværs af hele huset, og vi opfordrer forældrene til at bevare dem efter tiden hos os.

Kultur - vi elsker musik og sang og bruger det hver dag. Musik styrker sanserne og motorikken og fremmer børnenes alsidige udvikling.

Udeliv - i vuggestuen er der intet dårligt vejr. Frisk luft giver livskvalitet, glæde og styrker børnene både mentalt og fysisk. De får oplevelser i årstidernes skiften.

Selvværd og selvtillid. Det er hos os ikke tilladt at gøre noget for barnet, som barnet egentlig godt kan selv. Barnets selvværd og selvtillid styrkes ved at lykkes med tingene selv.

Maden er delvis økologisk og meget varieret. Vi er ikke kræsne, og det bliver vores børn heller ikke. Vi tilbyder nemlig meget forskelligt indenfor kød - fisk, og der er fokus på sukkeret både til hverdag og fest. Frisk frugt året rundt. Vuggestuen bager næsten alt brød som bruges i hverdagen.

Pædagogisk læreplan

Alsidig personlighedsudvikling:

Styrke barnets identitetsdannelse og selvfølelse - øge nysgerrigheden overfor nye ting og prøve dem af. Positiv i samværet med andre børn samt voksne.

Sociale kompetencer:

Udvikle evnen til at være en del af en gruppe - kunne acceptere andre børn - vente på tur - turde være i fokus - styrke barnets opmærksomhed. Kunne danne venskaber - løse konflikter.

Sproglig udvikling:

Generelt styrke barnets sproglige udvikling gennem leg med sproget - opfordre til at synge, læse - morgensamling hver dag på den enkelte stue samt fælles morgensamling hver fredag.

Krop og bevægelse:

Lave aktiviteter ude og inde, der giver børnene mulighed for at bruge deres krop. Give børnene sanselige oplevelser og indsigt i deres egen krops formåen. Fokus på, at det er sjovt at bevæge sig.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Give barnet indsigt i de danske traditioner og sange. Skabe mulighed for, at børnene udfolder sine kreative evner. De ældste børn får også kulturelle oplevelser udenfor institutionen.

Naturen og naturfænomener:

Give barnet forståelse for og viden om naturen, herunder planter, dyr og årstider. Skabe glæde og respekt for naturen hos barnet. Give barnet forståelse for sammenhæng mellem vejrtyper og påklædning. Vores legeplads indbyder til at "flytte derud om sommeren".

Der er mulighed for at besøge vuggestuen efter aftale. Ring tlf. 24 98 58 85.

×

Cookie info