Udskriv

Vuggestuen Skottegården 83

Vuggestuen Skottegården 83

Vuggestuen
Skottegården 83
2770 Kastrup
Telefon: 3250 0388

Leder: Merete Liechti
Souschef: Heidi Andersen (barselsorlov)
Fungerende souschef: Kirsten Olsen

Normering: 33 børn 0-3 år

Åben kl. 6.30 - 17.00

E-mail til institutionen: vusko.bk@taarnby.dk

Pnr. 1007810004

Se Fødevarestyrelsens kontrolrapporter (smileys)

Fysiske rammer

Indendørs

Vuggestuen er bygget i ét plan. Der er 3 store rum med udgang til vores dejlige legeplads. Rummene er indrettede som funktionsrum, de er indrettet til henholdsvis kreativ værksted, musik/rytmik/ motorikrum og et til rolle/ udklædningslege samt et legerum, kaldet Giraf-rummet, hvor børnene kan lege eller læse en bog i fred.

Vi har et stort fællesrum, hvor børnenes garderober er placeret i den ene ende. I den anden er der et område med legepodium og madrasser, der bruges til fysisk udfoldelse, samt et bord, hvor en gruppe på 6-8 børn kan spise sammen, når de har været på tur, eller har været sammen om andre aktiviteter.

Vores køkken er åbent; børnene kan være med til at bage og følge med i tilberedningen af dagens måltider.

Vi har bevidst indrettet rummene med få møbler, da vi mener, det giver børnene mulighed for og plads til fysisk udfoldelse. I huset er der kontor, personaleafdeling, depoter og vaskerum. Vi har også et rum til barnevogne og krybber kaldet Liggehallen.

Udendørs

Vores legeplads er omkranset af en lille "skov". Der er en bakke, græsplæne med et legetårn med rutsjebane og klatremuligheder, sandkasse, gynger og et legehus med sandkasse udenom.

Vi har en labyrint af buske, æble- og pæretræer, samt en lille køkkenhave, hvor der er planter med forskellige dufte og efter årstiden; purløg, persille, kartofler, jordbær, hindbær m.m.

Pædagogiske principper og værdier

Når barnet starter i vuggestuen, er det vigtigste for os at skabe en grundlæggende tryghed hos børnene og forældrene. Barnet skal møde nærværende voksne, der viser glæde og engagement ved deres arbejde.

Det er vigtigt for vuggestuebarnet, at hverdagen er genkendelig. Vi giver det enkelte barn omsorg og opmærksomhed .Vi er sammen i et fællesskab, hvor der er nogle sociale spilleregler, man skal tilegne sig.

Vi prioriterer legen højt, fordi: I legen er der rum for udfoldelse og udvikling, legen har en afgørende betydning for barnets personlighedsdannelse. I legen udvikles børnenes måde at forholde sig socialt til hinanden. Relationerne mellem børnene i leg har stor betydning for udvikling af deres sociale fællesskab og udvikling af venskaber.

I vuggestuen prioriterer vi udeliv højt, fordi: At være ude giver børnene mulighed for at bruge kroppen og stemmen på en anden måde end indenfor, da der fysisk er mere plads. Børnene får kendskab til naturen og årets gang ved at være ude året rundt og i al slags vejr. Legepladsen er et læringsmiljø, hvor der er mulighed for at iagttage og blive nysgerrig.

×

Cookie info