Udskriv

Vuggestuen Kastrupvej 235

Vuggestuen Kastrupvej 235

Vuggestuen
Kastrupvej 235
2770 Kastrup

Telefon: 30 43 19 35

Leder: Anne Pedersen
Souschef: Marianne Andreasen

Normering: 27 børn 0 - 3 år

Åben kl. 6.30 - 17.00

E-mail til institutionen: vukas.bk@taarnby.dk

Pnr. 1007808492

Tryk her for Fødevarestyrelsens kontrolrapporter

Fysiske rammer

Vuggestuen Kastrupvej er en ældre 2 etages villa, omgivet af stor opdelt have med legeredskaber og mulighed for sansemotoriske oplevelser.

Villaen er oprindeligt ikke bygget til institutionsformål, men vi udnytter de fysiske rammer optimalt og bruger haven og dens mange muligheder som et ekstra rum. En god atmosfære og et godt arbejdsmiljø er skabt med mulighed for trivsel og udvikling for børn, forældre og ansatte.

Normering

6 pædagoger, 4 pædagogmedhjælpere og 1 køkkenmedhjælper.

Personalet arbejder bevidst på at supplere hinanden. Vi har forskellige ressourcer - menneskelige samt faglige. Vi stiller krav til kvalitet, søger udfordringer og oplever udvikling.

27 børn fordelt på 2 etager: 1. sal med 10 børn  i alderen 0 - 1 ½ år og stuen med  17 børn i alderen 1 ½ - 2 år.

Ud fra vores børnesyn har vi bevidst valgt denne aldersopdeling, da vi mener, det skaber tryghed og ro for de mindste børn og giver de større børn plads og mulighed for at lege og udfolde sig på deres niveau. Der er tidspunkter på dagen, hvor børnene er på tværs af aldersgrupperne.

I stuen har vi åbne, funktionsopdelte stuer. Børnene har mulighed for forskellige aktiviteter samt for at knytte venskaber på tværs af stuerne.

Målsætning

Sker i tæt samarbejde med forældrene at udvikle trygge, tillidsfulde og sociale børn, hvor selvværd, selvstændighed, respekt og omsorg er nogle af nøgleordene. Det tætte forældresamarbejde vil skabe et varmt og trygt miljø for barn og forældre, hvor vi altid tager højde for barnets trivsel, udvikling og behov.

Barnet skal have tid, ro og rum til fordybelse/undren, en hverdag med en kendt dagsrytme. Dagen skal være meningsfuld og indeholde spændende og varierede oplevelser bl.a. på tværs af aldersopdeling ved aktiviteter, leg inde og ude samt ture i nærmiljøet.

Pædagogiske principper

Vi ser barnet som en helhed, hvor alle sanser og udviklingsområder er afhængige af hinanden.

Barnet udvikler sig ved påvirkninger og udfordringer. Barnet skal have støtte til selv at undersøge, eksperimentere og opleve sin omverden. Vi accepterer, at barnet og den voksne viser følelser f. eks. ved at være ked af det, vred, glad osv. Når barnet viser følelser, viser vi respekt og indlevelse.

Børnene indgår i små grupper, hvor den voksne/kontaktpersonen har mulighed for tæt kontakt og dialog med barnet i forhold til udvikling og alder.

Det er vigtigt, at vi som voksne er nærværende og har indlevelsesevne. Vi skal se, lytte og forstå børnenes udtryksformer, så vi ud fra disse kan tilfredsstille deres behov.

Fysisk kontakt mellem barnet og den voksne er en selvfølgelighed. Det giver tillidsfulde og trygge børn, som bliver i stand til at vise følelser og drage omsorg for andre. Derfor er nær kontakt og respekt for det enkelte barn, modspil og udfordringer af stor betydning for at fremme barnets selvværd og selvtillid.
Ønskes yderligere information eller aftale om besøg (1. onsdag i måneden), kan vuggestuen kontaktes på telefon 30 43 19 35, ml. kl. 12 og 14.

Ved besøg er der mulighed for at føle/fornemme hverdagslivet og atmosfæren i vuggestuen.

×

Cookie info