Udskriv

Kommunal dagpleje

Kommunal dagpleje

Dagplejen er normeret til 300 børn og er et pædagogisk pasningstilbud i hjemlige omgivelser.



Leder: Marianne Hagen
Souschef: Margit Lætgaard

Normering: 300 børn

Ansatte: 75 dagplejere og 17 dagplejere tilknyttet 2 gæstehuse.

Pædagogisk personale: 5 incl. Leder og souschef

Åbningstid: Den kommunale dagpleje har åbent i tidsrummet kl. 6.30 - 17.00. Inden for dette tidsrum er den enkelte dagplejer til rådighed i 48 timer ugentligt.

Tiderne skifter fra dagpleje til dagpleje og kan se således ud:

Kl. 06.30 til 16.00/16.15

Kl. 06.45/07.00 til Kl. 16.30/16.45

Kl. 07.15/07.30 til 17.00

Dagplejerne er ansat til at passe 4 børn samt ekstra børn ved kollegers fravær, dog max 5 børn.

Dagplejens kvaliteter

I dagplejen bliver børnene passet i hjemlige omgivelser af én voksen sammen med få andre børn. Der er mulighed for at tage individuelle hensyn og til at skabe trygge rammer med tid til ro og nærvær for det enkelte barn. Børnene oplever en tæt relation og et godt samspil med en nærværende og engageret voksen der har fokus på udvikling, leg og læring.

Dagplejerne er geografisk inddelt i grupper med ca. 8 ansatte i hver. Dagplejerne tager jævnligt på ture og udflugter, enten alene, nogle få eller hele gruppen samlet.

Dagplejekontoret - dagplejepædagogen

Dagplejeren har et tæt samarbejde med en faguddannet dagplejepædagog for faglig sparring, rådgivning og vejledning. Dagplejepædagogen kommer på tilsyn i dagplejehjemmet og på legestuen.

Pædagogerne følger det enkelte barns udvikling og trivsel og er til rådighed for forældrene i alle spørgsmål vedrørende barnet.

Læreplaner

Dagplejen arbejder med pædagogiske læreplaner, som alle kommunens øvrige institutioner. Der foreligger én pædagogisk læreplan gældende for alle dagplejehjem.

Dagplejens pædagogiske læreplan

Legestue

Dagplejen råder over to legestuer:

Brønderslev Allé 1-3 Tlf.: 2498 5919

Sirgræsvej 134 Tlf.: 3250 9039

Alle børn og voksne i gruppen er sammen på heldagslegestue én fast dag om ugen. Børnene afleveres og hentes denne dag på legestuen. En legestuedag giver mulighed for aktiviteter, samvær og ture med andre jævnaldrende børn samt mulighed for at danne venskaber og skabe relationer på tværs af dagplejehjemmene.

På hver legestue er der Christiania-cykler til rådighed til ture i lokalområdet.

Gæstedagpleje

Når barnets dagplejer er fraværende, bliver barnet tilbudt en plads i det gæstehus dagplejeren er tilknyttet.

Der er etableret 2 gæstehuse i kommunen hvor der er ansat faste gæstedagplejere til at give børnene en god og tryg dag.

Gæstehus Vest

Brønderslev Allé 1-3 Tlf.: 2498 5908

Gæstehus Øst

Saltværksvej 48 Tlf.:3076 0423

Kost

Børnene tilbydes en sund og varieret kost tilpasset deres alder. Dagplejen tilbyder mindst 4 måltider hver dag, morgenmad indtil kl. 7, formiddagsmad, frokost og 1 - 2 eftermiddagsmåltider.  Der serveres ikke slik i dagplejen.

Dagplejens Kosthåndbog.

Rygning

I den kommunale dagpleje må der ikke ryges i dagplejehjemmet i dagplejerens arbejdstid. I lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal der være røgfrit hele døgnet.

Hunde

Dagplejen er opmærksom på, at børn og hunde aldrig er sammen uden opsyn.

Indmeldelse

Barnet kan indmeldes på fuld tid (48 timer). Udmeldelser skal ske med 1 måneds varsel til den 1. eller 15. i en måned.

Dagplejekontoret - Dagplejepædagogen

Når barnet starter i Kommunal Dagpleje, aftaler pædagogen et introduktionsmøde med forældrene og dagplejeren i dagplejehjemmet en af de første dage eller et opfølgningsmøde efter 5-6 uger.

Dagplejepædagogerne fører tilsyn med, at dagplejehjemmet og legestuen fungerer tilfredsstillende - og kommer på anmeldt og uanmeldt besøg begge steder. Herudover har pædagogerne vejledende, rådgivende og administrative arbejdsopgaver i forhold til dagplejerne.

Pædagogerne følger det enkelte barns udvikling og trivsel og er til rådighed for forældre i alle spørgsmål vedrørende barnet.

Yderligere oplysninger: Om dagplejen kan ske ved henvendelse til

Dagplejekontoret Tårnby Rådhus

Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Telefon: 32 47 11 11

×

Cookie info