Udskriv

Miniklubben

Smilende børn

Miniklubben
Listedvej 1
2770 Kastrup
Børne telefoner: 30 76 06 03 / 3076 0604
Kontor: 3076 06 02

Normering: 4.-6. klasse 10-13 år

Åbningstid: Hverdage kl. 13.30-17.30

E-mail til institutionen: fklist.bk@taarnby.dk

 

Fysiske Rammer

Miniklubben er beliggende i den gamle spejderhytte. Vi hører sammen med Fritidshjemmet Korsvejen, Tårnbyvej 5 og Fritidsklubben Lundø, Tårnbyvej 20. Vi har fælles leder.

Indendørs: Café, sal, kreativt værksted, spillerum, PlayStation-rum og danserum.

Grunden: Boldbane, bålplads, en basket kurv med mere.

Personaleforhold: Vi er udover afdelingslederen i alt 3 fastansatte klubassistenter (både uddannede og ikke-uddannede).

Hvad er en fritidsklub

Vores Miniklub er et fritidstilbud for børn og unge mellem 10 og 12 år. 4 - 5 Klasse.

Vi ønsker at vores medlemmer skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber, lære at skabe sociale netværk og lære at forvalte deres egen fritid.

Det er personalet i samarbejde med børnene, der skaber rammerne for udfoldelse; derfor har børnene stor indflydelse på, hvad de vil beskæftige sig med i klubben og hvilke aktiviteter, der bliver sat i værk.

De har nået en alder, hvor de selv kan administrere at overholde aftaler, og de kan selv finde ud af at gå til diverse fritidsaktiviteter.

Alt dette betyder dog ikke, at i som forældre ikke er hjertelig velkommen til at kigge forbi, ringe eller skrive til os, hvis der skulle være ting, i undrer jer over, eller ting i ikke er tilfredse med, spørgsmål, i ikke har fået svar på. Vores dør er altid åben, og vi har altid tid til jer, da vi uden et godt samarbejde og uden en god dialog med jer forældre, ikke kan skabe de bedste og mest optimale rammer for jeres børn !

Fritidsklub og fritidshjem

Der er forskel på at gå i klub og på fritidshjem, og nogle af de vigtigste forskelle er følgende:

Børnene skal selv være opsøgende i forhold til aktiviteter og interesser. Vi har forskellige muligheder/tilbud, men intet krav om deltagelse, med mindre man har meldt sig til noget.

Vi er ikke delt op i faste grupper. Børnene deltager i aktiviteter på tværs af klassetrin, køn og alder.

Man kan som medlem af klubben frit komme og gå, som man har lyst til eller aftalt med sine forældre. Det fordi klubber, modsat fritidshjem, ikke har kontrolleret pasning.

Det betyder også, at i som forældre ikke er forpligtet til at ringe, hvis jeres barn af en eller anden grund ikke kommer i klub en dag.

Medindflydelse

Vi har meget fokus på børnenes medbestemmelse og indflydelse, børnene og medarbejderne holder jævnligt møder for at tale om, hvordan det er at gå i miniklubben. På møderne fortæller børnene, hvad de synes om aktiviteterne og dét, der foregår i klubben, og de kommer med ideer til, hvad der skal ske i klubben.

Vi arbejder på, at børnene skal kunne se, at deres ideer realiseres og synliggøres i miniklubben gennem vores postkasse i caféen eller ved at være med i planlægning af indretning og aktiviteter gennem vores børnerådsmøder. Inddragelsen i relevante beslutningsprocesser er samtidig en måde at gøre børn fortrolige med de demokratiske værdier. Her kan de få et indblik i, hvordan de kan øge deres indflydelse på og ansvar for forhold, der vedrører dem selv og deres kammerater.

Udover alle de sjove og hyggelige ting, vi laver med børnene, respekterer vi også medlemmernes ønsker om til tider at være i rum uden voksne.

Miniklubben skal være et sjovt og trygt sted at komme og med imødekommende voksne, der har tid til at lytte. Vi prioriterer, at der i huset er en ordentlig omgangstone blandt alle.

Vi accepterer naturligvis ikke mobning her.
 

Kost & holdninger

Til hverdag bestræber vi os på at have et sundt alternativ til børnene, så ungernes blodsukker-niveau bliver tilgodeset. Det medfører færre konflikter, og giver børnene ro i krop og temperament.

Det er desværre vores erfaring, at mange af vores medlemmer bruger rigtig mange penge på slik, sodavand og andet usundt, dagligt. Vi anbefaler vores forældre, at være fornuftige mht. lommepenge i dagligdagen, og evt. give ungerne en ekstra mad eller lign. med til om eftermiddagen.

Vi fokuserer på Sund Kost og håber I derhjemme vil bakke op om dette.

Vi lægger stor vægt på at medlemmerne er fysiske aktive i dagligdagen i klubben.

Mobiltelefoner & internet

De fleste af vores medlemmer har mobiltelefoner, og det er tilladt at have dem med i miniklubben. Vi er dog ikke vilde med at høre en gennemgang af alle ringetonerne, og vi accepterer under ingen omstændigheder mobilmobning etc.! Vis hensyn!

Medlemmerne kan låne vores telefon til opkald til jer, og i kan altid ringe til os, hvis i skal have fat i jeres børn.

Med hensyn til børnenes brug af internettet, vælger vi at forpligte os til lejlighedsvis, at kigge børnene over skulderen, når de er på nettet.

Aktiviteter & kompetencer

Aktiviteterne i Miniklubben kan skifte fra tid til anden, da børnenes behov og interesser skifter, men det skal ikke forhindre hverken jer eller jeres børn i at komme med ønsker til indkøb af materialer eller aktiviteter; måske har netop I en fabelagtig idé! Vi vil gøre, hvad vi kan med hensyn til at opfylde eventuelle ønsker, med en fornuftig skelen til økonomien, pædagogikken og personaleressourcerne.

Vi er en rutineret personalegruppe, med stærke, faste kompetencer. Men da børn, som bekendt, ofte skifter behov og tendenser, arbejder vi med at tilpasse vores kompetencer til børnenes behov og interesser.

Vores kernekompetencer er: Kreative værksteder, natur og ude liv og sport/turneringer.

Vores rum er indrettet til at være fleksible områder, der kan tilpasses nye idéer og aktiviteter.

Der må påregnes en procentvis brugerbetaling på de fleste aktiviteter, ture og fortæring. Vi giver 1 stykke frugt eller lignende pr. medlem pr. dag.

×

Cookie info