Udskriv

Fritidsklubben Løjtegårdsvej 101

Fritidsklubben Løjtegårdsvej 101

Fritidsklubben
Løjtegårdsvej 101
2770 Kastrup
Telefon: 32 47 99 99

Afdelingsleder: Bo Nielsen

Daglig leder af Ungecenter: Jens Hastrup

Normering: 140 børn 10-13 år

Åben kl. 13.30 - 17.30

Ungdomsklubafdelingen har åben: Mandag, Onsdag og Torsdag fra kl. 18.30-22.00

E-mail til institutionen: fkloj.bk@taarnby.dk

Fysiske rammer

Klubben er indrettet i et ældre, men spændende hus i flere etager. Indendørs har vi flere kreative værksteder, musikrum, computerrum, hyggerum, billard, bordtennis, bordfodbold m.m. Udendørs har vi et større grønt område til diverse lege, bålhytte, boldbane osv.

Målsætning og værdier

Løjtegårdens mål er at understøtte vores medlemmers udvikling fra at være børn til at blive ansvarlige og sociale unge/voksne.

Klubben skal være et trygt sted for medlemmerne; et sted, hvor vi alle har respekt for hinanden og for hinandens forskelligheder og for vores fælles hus med alt, hvad det indeholder. Med nærvær og engagement skal vi synliggøre børnenes medbestemmelse og motivere dem til at bruge den i forhold til husets aktiviteter.

Pædagogiske principper

Med åbenhed og imødekommenhed giver vi vores medlemmer en base for at udvikle socialt ansvar og en base for at gøre dem klar til livet.

I kraft af vores fælles mål med den arbejdsform, klubben er, skal medlemmerne kunne opleve os som meget forskellige individer og lære at acceptere, at mennesker er forskellige - og reagerer forskelligt. Vi skal give vores medlemmer plads til at udvikle sig selv og til at gøre erfaringer - også på egen hånd. Klubben skal kunne være et fristed, hvor medlemmerne også har mulighed for at være sig selv, uden voksenopsyn, når de har brug for det.

Medlemmerne forholder sig til vores aktiviteter med tilvalg og fravalg. De særlige kvalifikationer der på et hvert givet tidspunkt er i personalegruppen, danner udgangspunkt for de aktiviteter, vi kan tilbyde vores medlemmer. Medlemmernes ønsker er afgørende for, hvilke af disse aktiviteter, vi gennemfører.

Udadvendte aktiviteter

Vi deltager også i de fælles idrætsaktiviteter sammen med andre klubber i Tårnby, og alene rundt om i København/Sjælland.

Vi har de senere år haft en årlig week-end tur til Lalandia. I vinterferien og efterårsferien prøver vi at tage af sted til et par overnatninger i spejderhytte. Sidste uge i sommerferien tilbyder vi koloniophold.

×

Cookie info