Udskriv

Børnehuset Irlandsvej 131

Børnehuset Irlandsvej 131

Børnehuset
Irlandsvej 131
2770 Kastrup
Telefon: 3076 0626

Leder: Katrine Hellsten
Souschef: Helle Lund
Afd.leder: Mia Klein Larsen

Normering: 36 børn 0 - 3 år, 60 børn 3 - 5 år

Åben kl. 6.30 - 17.00

E-maildairl.bk@taarnby.dk

Pnr. 1004221028

Se Fødevarestyrelsens kontrolrapporter (smiley)

Normering og fysiske rammer

Børnehuset er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Institutionen er normeret til 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer. Der er fuld forplejning i vuggestuen hvilket husets kok er ansvarlig for.

Børnehuset rummer også en børnehaveafdeling med ca. 85 pladser. Børnene er fordelt på tre stuer på Irlandsvej samt en lille institution på Ringbakken 3, i daglig tale kaldet Hytten. Det betyder i praksis, at der hver dag en gruppe børn der går over i Hytten. De børn som skal i hytten afleveres i børnehuset senest kl. 8.50 herefter går de samlet over i Hytten kl.9. Hvis man ønsker at aflevere sit barn senere kan man aflevere i hytten. Når kl. er ca. 15.15 går de børn der har været i hytten tilbage til børnehuset igen. Hvis man ønsker at hente sit barn tidligere, er der selvfølgelig mulighed for at hente over i hytten.

I perioden 1/9 til 1/5 vil de børn som skal starte i skole den kommende sommer, gå over i Hytten tre gange om ugen.  Stuerne vil på skift gå i hytten, de dage hvor stor gruppen ikke er i hytten. I sommerperioden vil der som udgangspunkt også altid være en gruppe børn der tager af sted, men strukturen kan variere alt efter hvilke aktiviteter der igangsættes, samt antallet af børn og personale der holder ferie.     

Målsætning og pædagogiske principper

I Børnehuset Irlandsvej har vi som målsætning, at det skal være sjovt, rart, udfordrende og trygt for børnene og deres familier at komme.
Vi møder børnene med et anerkendende livssyn og skaber plads til alle børn - uanset hvilke forudsætninger de har. Vi lytter til børnenes verbale såvel som nonverbale sprog.

Vi giver børnene omsorg, skaber tillid og tager individuelle hensyn, hvilket, vi mener, er en forudsætning for, at det pædagogiske arbejde med børnene kan udføres.

Vi inkluderer børnene i deres hverdag - de skal have indflydelse på det der sker omkring dem, på livet i børnehuset.

Vi skaber pædagogiske rammer i hverdagen, der bidrager til børnenes fantasi, samt rammer, der gør børnene nysgerrige, aktive og videbegærlige. Vi støtter børnene i deres udvikling af selvstændighed, således at de kan fungere alene og i sociale sammenhænge.

Vi er et integreret hus, der giver mulighed for, at børnene kan møde andre børn på mange forskellige alderstrin. Vi har en vision og et ønske om, at når børnene forlader institutionen, skal de have udviklet en tro på egne evner og færdigheder.

Venskabsstuer

Børnehuset er en institution med både en vuggestue og børnehave afdeling. Hvilket giver mulighed for, at børnene kan møde børn på mange forskellige alderstrin. Vi arbejder med venskabsstuer, dette indebærer, at en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe laver nogle aktiviteter sammen en gang om ugen (i mindre omfang om sommeren). Dette kan være ture ud af huset, men kan også være at grupperne mødes og synger nogle sange.

Venskabsstuerne giver det enkelte vuggestuebarn kendskab til børnehavelivet, og til de voksne som de senere skal være sammen med. Men det giver også børnehavebarnet mulighed for at skabe en sammenhæng mellem de erfaringer de tidligere har gjort sig, og de nye erfaringer de er ved at danne.  Børnehuset modtager også børn som ikke har gået i vuggestueafdelingen, vi ser at disse børn hurtigt bliver en del af det "venskabsbånd" der er afdelingerne imellem. 

 Kost visioner

I børnehuset har både medarbejdere og bestyrelse en vision og et ønske om, at børnene tidligt i livet får tilegnet sig nogle sunde og positive vaner ift. kost og madkultur. Et barn i udvikling har brug for sund og nærende kost. I vuggestuen hvor der er fuld forplejning, er det husets kok der primært er ansvarlig for, at børnene får en varieret og sund kost der lever op til de anbefalinger, der er på området. I børnehavn er det forældrene selv der, via barnets madpakke, er ansvarlig for, at deres børn får en kost der giver energi og næring til en aktiv institutions hverdag. Institutionen sørger for brød og frugt til børnehaven om eftermiddagen. 

Uddeling ved særlige lejligheder

De fleste børn vil gerne dele noget ud når de har fødselsdag. Vi har gennem en årrække haft indført en regel om, at det man delte ud, skulle være noget der var et sundt alternativt til slik, chips, is og kager. Det indebærer også sukkerfrie pandekager, muffins og is. Dette ud fra en tese om, at det for et barn kan være svært at gennemskue, hvor meget sukker og fedt, der er i de enkelte fødevarer.  Men det handler lige så meget om, at sende signaler om, at når man skal feste og fejre noget, behøver det ikke altid at være forbundet med noget usundt. Vi har gennem årene erfaret, at dem som har haft det sværest ift. at ændre tankegang vedr. det, som bliver delt ud er forældre og personalet, hvilket vi syntes er tankevækkende.

Hvad kan man tage med? Vi har set boller formet som små mus, en haj skåret i vandmelon, kanelknækbrød, vikingeskibe af ananas, gulerod og agurkestave osv. Hvis man har brug for inspiration kan man spørge de voksne på stuen, man er også velkommen til at spørge ude i køkkenet, sidst men ikke mindst, er internettet fyldt med sjove ideer.

Ved særlige lejligheder kan der blive afveget fra ovenstående, det kan være i forbindelse med fejring af husets fødselsdag, fastelavn, jul og div. fester.

Fra vuggestue til børnehave og videre til SFO

Vuggestuebørnene kan blive rykket op i børnehaven fra de er 2 år og 10 måneder. Det er dog ikke så tit, at dette sker.  Nogen forældre har et særligt ønske om, at deres barn kommer på en speciel stue, det er ikke altid, at vi har mulighed for at efterkomme dette ønske. Vi har den største interesse i, at alle børnegrupperne i institutionen er så harmoniske som muligt. Ligeledes mener vi også, at det er vigtigt, at børnene starter på en stue, som vi ser passer lige netop til dem.

Besøg i institutionen

Hvis man ønsker at besøge institutionen kan man ringe og aftale en tid. Vi har som udgangspunkt rundvisning den første mandag i hver måned.

 

×

Cookie info