Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register, hvor der registreres oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg. Disse oplysninger skal afspejle de faktiske, fysiske forhold, altså også forhold, der eventuelt ikke er godkendte.

Oplysningerne anvendes blandt andet ved ejendomsvurderinger, ejendomshandel, optagelse af lån og forsikringsspørgsmål. For flere informationer, se http://www.bbr.dk/.

Fra BBR udsendes en udskrift, kaldet BBR-meddelelse. Denne udskrives og sendes som følge af ejerskifte, opdatering af BBR samt afslutning af bygge- og anmeldelsessager.

Den aktuelle BBR-meddelelse kan altid hentes gratis på http://www.ois.dk/.

Som bygnings- eller boligejer har du ansvar for, at oplysningerne i BBR er korrekte, derfor er det vigtigt at BBR-meddelelsen bliver gennemgået. Hvis der er uoverensstemmelser, skal dette meddeles til BBR, enten på www.bbr.dk eller via mail: tf@taarnby.dk.


 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk