Frist for sagernes behandling - Ansøgningssager
Tidsfrist. Foto: Colourbox.

Fristen
Forvaltningen behandler spørgsmål så hurtigt som det er muligt. Med mindre fristen er fastsat i lovgivningen, træffes der i ansøgningssager altid en afgørelse inden for 4 uger.

Fristen på de 4 uger begynder at løbe på det tidspunkt, hvor forvaltningen er klar over - eller burde være klar over - at en borger har brug for hjælp. Endvidere forudsættes det, at sagen er tilstrækkeligt belyst.

Kan fristen ikke overholdes
Hvis fristen undtagelsesvis ikke kan overholdes, sikrer sagsbehandleren, at ansøgeren får skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.

Særligt for førtidspensionssager
For førtidspensionssager gælder en tidsfrist på 3 måneder fra tidspunkt, hvor det besluttes, at sagen skal behandles efter pensionslovens bestemmelser.

For pensionssager, der ikke kan behandles inden for tidsfristen, gælder den særlige regel, at ansøgeren skal have besked på, hvorfor tidsfristen ikke kan overholdes, hvad der mangler i sagen og hvornår der kan forventes en afgørelse.

Klagesager og genvurdering
Alle klagesager er remonstreret senest 4 uger efter modtagelsen af klagen og eventuelt videresendt til klageinstansen.


21.10.2010
 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk