Havehjælp
Græsslåning. Foto: Colourbox.

Havehjælp til borgere i Tårnby Kommune

Kriterier for at modtage havehjælp via Jobcentrets frivillig-ordning, der kun omfatter hækkeklipning og græsslåning, er følgende:

  • Personlig pleje (eksempelvis hjælp til badning, osv.)
  • Praktisk bistand (eksempelvis hjemmehjælp, osv.)

Hvis du opfylder begge kriterier, så kan du hos kommunen få udleveret eller få tilsendt følgende ansøgningsskema: "Ansøgningsskema om havehjælpsordning".

Ansøgningsskemaet afleveres via Tårnby Kommunes Information eller sendes til:

Tårnby Kommune
Amager Landevej 76
2770 Kastrup

Sundhedsforvaltningen
Forebyggelse og Omsorg
Bygning B, dør 322
Att: Rikke V. Petersen

Når ansøgningsskemaet modtages retur (og du opfylder de nævnte kriterier), bliver der givet besked til Materielgården, der skriver dig på ventelisten til at modtage havehjælp.

Når der bliver plads ledig på ventelisten til havehjælp, så kontakter en medarbejder eller en havemand fra Materielgården dig og aftaler nærmere omkring tidspunkter for udførelsen af havehjælpen.

Når du allerede modtager havehjælp og har behov for at kontakte din havemand med beskeder eller spørgsmål vedrørende havehjælpen, kan du ringe til:

Materielgården på telefonnummer: 32 46 06 35
Træffetid: mandag til fredag kl. 12:00 - 13:00

Perioden fra 1.april til 31. oktober er der ingen snerydning.

Såfremt du flytter, bedes du venligst give besked til kommunen, så Materielgårdens lister kan blive opdateret.

Ved øvrige behov for ejendomsvedligeholdelse, snerydning osv., kan du eksempelvis selv kontakte et ejendomsservice-firma og for egen regning aftale ekstra.


3.11.2010
 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk