Genoptræning uden hospitalsindlæggelse
Her kan du læse om Tårnby Kommunes træningstilbud til dig, der har behov for genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter sygdom eller svækkelse, der ikke har medført hospitalsindlæggelse.

Hvem kan modtage træning?
Hvis du som følge af sygdom eller svækkelse har svært ved at komme i gang igen, kan du søge om et genoptræningsforløb.
Hvis du har svært ved at vedligeholde dit funktionsniveau, kan du søge om et vedligeholdelsesforløb. Tilbuddet om vedligeholdelsestræning forudsætter at du indstilles til en plads på ét af kommunens daghjem.

Hvor foregår træningen?
Genoptræningen foregår i SundhedsCenter Tårnby, Kamillevej 4, 1. th., 2770 Kastrup.
Træningen varetages af fysioterapeuter og ergoterapeuter med høj faglig kompetence, i gode fysiske rammer og med nyt, opdateret træningsudstyr.
Træningen kan evt. foregå i eget hjem eller lokalmiljø.

Vedligeholdelsestræningen foregår ved personale fra SundhedsCenter Tårnby, på kommunens daghjem i Travbanehuset og på Irlandsvej.

Hvordan sker kontakten?
Du skal rette henvendelse til visitator i SundhedsCenter Tårnby, tlf.: 3247 0072.
En fysio- eller ergoterapeut vil herefter foretage en vurdering af dit træningspotentiale. Et forløb tager udgangspunkt i de mål, du i samråd med terapeuten har opsat ved den første undersøgelse.

Træningen
I de fleste tilfælde vil forløbet være en blanding af individuel træning og holdtræning på mindre hold. Du forventes at deltage aktivt i træningen og udføre eventuelle hjemmeøvelser.

Transport
Du skal selv sørge for transporten frem og tilbage til sundhedscentret.



 


15.7.2010
 
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup - kommunen@taarnby.dk